tirsdag den 7. juli 2009

Tak for en fantastisk fest ved SLM Ragnarock 2009

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der var forbi vores shop som vi havde sat op ved SLM Ragnarock 2009 i Århus, og ikke mindst en stor tak til SLM for en fantastisk aften og fest. Super velorganiseret og gennemført.

Det er efterhånden en tradition at Homoware har deltaget ved SLM Ragnarock i Århus, men for Mads og mig var det helt nyt. Det har været en fantastisk chance for at møde en masse af de kunder som vi ikke ser til daglig, men kun har mulighed for kommunikere med via e-mail eller telefon.



Vinderen af vores "gæt hvor mange kondomer der er i glasset" konkurrence er også blevet fundet. Der var 190 kondomer i glasset, og vinder-buddet lød på 189 stk. Vi har skrevet til vinderen der får lov at vælge mellem vores to flotte foto-bøger Gods of Sport og Around the Globe.

Næste gang Homoware viser sig i offentligheden er på Pride Square under Outgames i København. Hvis du er i byen, så kig forbi vores shop og sig hej til os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar