søndag den 15. november 2009

Drengenes Adventskalender 2009



Julen nærmer sig, og vanen tro bliver det en hyggelig men travl tid hvor alle har meget de skal nå og alt for lidt tid til at nå det hele. Det er ingen hemmelighed at det seneste halve år for Drengene også har været rigtig travlt, og årets pakkekalender var egentlig et af de mere tidskrævende tiltag vi i første omgang havde valgt fra.

.. det skulle vi ikke have gjort :)

Vi har fået rigtig mange henvendelser fra kunder der har været glade for de tidligere års pakkekalender og spurgt hvornår årets pakkekalender kunne bestilles. Vi har fået så mange henvendelser at vi nu i 11. time har besluttet os for at selvfølgelig skal I ikke snydes for en pakkekalender i år.

I år har vi valgt at lave det som en Adventskalender med en gave for hver søndag i advent og en for juleaften, altså 5 gaver i stedet for 24 små gaver. Det betyder at der har været plads til at vælge nogle spændende gaver og at vi kan nå at blive klar inden 1. advent selvom vi er sent ude.

Oplaget er i år begrænset så slå til nu. Adventskalenderen afsendes så du har den nogle dage før 1. advent.

Køb din Adventskalender på Homoware.dk

Vi sidder klar med papir, saks og gavebånd og glæder os til at pakke de mange gaver ind :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar