torsdag den 15. oktober 2009

Demonstration for Homorettigheder & Servicemeddelese fra Club Christopher



I søndags var der sympati demonstration mod forskelsbehandling af homo'er i forhold til hetero'erne i USA. Sympatien var med kæmpe demonstrationerne samme dag i USA med i Woshington på mellem 250.000 og 500.000 mennesker. På dagsorden var bla. retten til at blive gift og ligebehandling i hæren. Helt så mange var der ikke foran den amerikanske ambassade i USA, her i landet ligger det også lidt mere fjernt. Homoware blev spurgt om et sponsorat af regnbueflag håndflag til alle deltagerne så der kunne komme lidt mere kulør på optoget og ikke mindst på billederne til pressen. Det ville vi selvfølelig gerne, og derfor skriver vi også her. Skal du holde demonstration/event til fordel for LGBT rettigheder så donerer vi gerne papirsflag, bare skriv til drengene. Skal du holde fødselsdag, bryllup o.l. kan du købe dem billigt ;-).

Hvis du mangler en opdatering på homorettighederne rundt om i verden kan vi anbefale det nye nummer af Winq som har en rigtig god og inspirerende artikel om emnet. Det er i det hele taget et utroligt velskrevet og bredt favnende magasin.

Og lige en servicemeddelelse fra Club Christopher. De har gjort et scoop med at få én af Danmarks bedste DJ's Morten Breum til at komme og vende plader på lørdag. Det vil med garanti give en helt fantastisk fest.

Vi slutter af med lidt flere billeder fra demonstrationen i lørdags foran den amerikanske ambassede. Vil du læse mere kan du se det på facebookgruppen (kræver login).



lørdag den 10. oktober 2009

Homo Film Festival i Århus

Homoware er sponsor for årets CGLFF film festival.
Det vil vi gerne markere med at give to billetter væk til Mr. Right lørdag d. 24. oktober kl. 19 i Århus. Alt du skal gøre er at sende en e-mail til info@homoware.dk og så trækker vi om nogle dage lod blandt de indkomne. Held og lykke :)

I forbindelse med underholdning så kan Drengene anbefale at du tjekker: http://broadcast.onedrop.org/ Her er en mand der virkelig bruger sin formue og indflydelse til at gøre en forskel. Han er nu føjet til listen over Drengenes forbilleder :). Shower har indslag fra nogle af de største artister.

God fornøjelse :)

lørdag den 12. september 2009

Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival

Så begynder de mørkeaftener at trænge sig på. Heldigvis er det en perfekt lejlighed til at sætte sig indenfor og se en god film. En oplagt mulighed er at tage med til Copenhagen / Århus Gay & Lesbian Film Festival som løber af stablen i oktober 16 - 25. oktober. Vi skal selv derind ligesom de sidste mange år og håber at I også vil gribe lejligheden til at se nogen af de film som ellers aldrig vil blive vist i en dansk biograf.

CGLFF har giver os en stak programmer som ligger gratis i shoppen. Se også programmet online på clgff's egen hjemmeside: http://cglff.dk/dyn/files/presse_material_items/5-file/PROGRAM2009.web.pdf

Med de mange valgmuligheder har vi ikke helt bestemt os til hvilke film, men Give Me Your Hand bliver nok en af dem.

Jeg håber vi ses i mørket!

torsdag den 13. august 2009

Spørgsmål og svar: Hvad er pointen med analkugler

Hvor skal man henvende sig, når man har et lidt delikat spørgsmål? Jeg kom pludselig i tanke om, at det vist var oplagt at spørge Homoware, så jeg håber at I kan svare.

Hvad er pointen med analkugler? Hvorfor ikke nøjes med dildoer og buttplugs? Selvfølgelig kan jeg se at de er anderledes, men jeg har svært ved at se pointen.
Mvh Jens.

Hej Jens

Tak for dit spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare så godt jeg kan.

Analkugler kommer i forskellige størrelser. Begyndere ofte foretrækker de mindre slags, mens andre nyder intensiteten af større kugler. Kuglerne kan give en følelse af ophidselse både under indsættelse og udtagelse, og større kugler kan skabe en følelse af pres mens de er inde.

Designet gør at dine muskler hhv. strammes og slapper af efterhånden som kuglerne føres ind eller tages ud, hvilket er det der primært adskiller analkugler fra dildoer.

Hos os i Homoware kan du købe en række forskellige analkugler.

Som med al anden anal seksuel aktivitet bør analkuglerne være godt smurt glidecreme. De kan evt. anbringes inde i et kondom, der anbefales, hvis de er delt med en partner.

Om ovenstående giver en idé om pointen med analkugler ved jeg ikke, men som med så meget andet sexlegetøj er noget af pointen også at prøve noget man ikke er vant til og afveksle mellem noget forskelligt.

Hvis du ikke har prøvet analkugler før, så vil jeg i al fald anbefale dig at give det en chance ;) Jeg har svært ved at forestille mig at du vil blive skuffet.

Med venlig hilsen
Dennis, En af Drengene fra Homoware

Vi svarer gerne på spørgsmål her på bloggen om brugen af vores sexlegetøj eller andre varer. Du kan skrive til info@homoware.dk med både spørgsmål og feedback, så lover vi at vende tilbage med et svar hurtigst muligt Vi annonymiserer naturligvis dit spørgsmål inden vi besvarer det på bloggen.

onsdag den 12. august 2009

Sikken en fantastisk fest!

Det var den første Pride / Outgames for Homoware med os nye Drenge bag roret og sikken en fantastisk fest! Det har været rigtig dejligt at få lov til at møde en masse af jer kunder i vores stand på Pride Square. Det er noget ganske andet at have stade plads end at drive en webshop, men med så dejlige kunder som I er var det en rigtig dejlig oplevelse.

Vi har fået mange inputs til vores netbutik og ikke mindst vores stand på Pride Square - det var vores første rigtig salgsbod og som fagfolk fortalte os: "I har meget at lære endnu" - glæd jer til Homoware på Priden 2010 - det bliver endnu federe!

Der er intet som glæden ved at give
Outgames of Priden har for os været meget mere end at have en stand på Pride Square. Vi tilbød at være Outgames værter og fik med forsinkelse 4 mexicanere fra et fodboldhold indlogeret (de havde glemt at booke London - København billetten hvilket sendte dem ud på en længere omvej).

Det var en helt fantastisk oplevelse! Og helt mexican style: ikke sådan rigtig nogen planlægning eller penge (vi nåede at have helt op til 7-8 boende i vores stue, som manglede et sted at sove). Ja, de fik endda udleveret madvarer fra den Mexicanske ambassade til dækning af nogen af dagene. Hvor er det bare fantastisk at kunne gøre noget for andre! Det er vores drive bagved Homoware, men det er noget helt andet når der tropper et fodboldhold op i stuen, hvoraf de sidste tog afsted igår d. 11. august.

Vi kan klart anbefale det! Vi har så meget og det er en nydelse at give lidt af det videre.

Vi har i den seneste tid arbejdet i den bagvedliggende motor på vores shop og fået tilføjet nogle at de ting vi ikke nåede da vi åbnede. Over de næste måneder vil I kunne glæde jer til mange nye produkter i butikken når vi udvider sortimentet endnu en gang.

Skal vi ikke slutte denne blogpost af med nogle stemningsbilleder fra Homoware på Pride Square?





Efterlysning: Vi har en kunde som købte et smukt Regnbue BBQ-set med grydelapper, forklæde og hele baduljen. En af genstandene blev glemt på vores stand og vi vil meget gerne sende den til dig. Så skriv eller ring endelig til os!

fredag den 31. juli 2009

Fakta om Homoware

Homoware kører lige nu en "Get the facts" kampagne på boyfriend.dk hvor vi forsøger at slå nogle facts om Homoware fast i det danske homomiljø. Denne blogpost skal uddybe disse facts, så hvis du har klikket dig ind på denne blogpost via vores bannerreklame, så håber vi at du bliver klogere på Homoware efter at have læst dette - og hvis du efterfølgende har nogen spørgsmål om Homoware, så hører vi naturligvis meget gerne fra dig.

Fact #1: Homoware har prisgaranti, så her får du mest for pengene
Homoware har indført prisgaranti, hvilket betyder at vi gør alt hvad vi kan for til hver en tid at have lavere priser end vores konkurrenter. Skulle det alligevel ske at du har købt en vare som du efterfølgende finder hos en af vores konkurrenter til en lavere pris, så refunderer vi differencen. Du får med andre ord altid mest for pengene når du handler hos Homoware. Du kan læse mere om vores prisgaranti i shoppens handelsbetingelser.

Fact #2: Homoware er den gayshop med landets højeste kundetilfredshed
Homoware har altid været kendt på exceptionel god kundeservice, og det betyder selvfølgelig at Homoware har en masse tilfredse kunder. Faktisk har vi stort set ikke andet. Fakta er at Homoware er den gayshop med landets højeste kundetilfredshed. På Trustpilot.dk hvor næsten 30.000 danske virksomheder er blevet bedømt ligger Homoware i skrivende stund på en delt 5. plads, og blandt gayshops på en klar klar førsteplads.

Fact #3: Homoware var Danmarks første online gayshop
Mads og jeg der i dag driver Homoware købte butikken af de tidligere ejere Ole og Troels i starten af 2009. Ole og Troels har drevet Homoware siden år 2000, hvilket dermed gør Homoware til Danmarks første online gayshop. Vi gør vores bedste for at fortsætte Homoware i samme ånd og med samme værdier som butikken altid har repræsenteret, og er meget glade for den fortsatte opbakning vi møder alle steder vi kommer ud og blandt alle dem vi dagligt taler med.

Vi glæder os til at modtage din bestilling i vores webshop på www.homoware.dk.

På falderebet af World Outgames og Copenhagen Pride ugen ønskes I alle en god weekend, en fantastisk Pride og vi håber at se jer til et brag af en afslutningsfest på Halvandet i morgen.

fredag den 17. juli 2009

Mød Drengene til Outgames 2009

Mød Drengene fra Homoware på Pride Square til Outgames 2009 i København fra lørdag d. 25 juli til fredag d. 31 juli.


Copenhagen Pride Square ligger på solsiden af den atmosfærefyldte Frederiksholm Kanal. Her finder du salgs- og informationsboder, barer, sportskonkurrencer og debatter, mens DJs og live musikere sørger for den gode stemning.

Vi tager et udvalg af vores mest spændende varer med, og der vil blive rig mulighed for både at se og røre samt få en snak om hvad der alt lige fra regnbueflag, glidecreme og kondomer til sexlegetøj, hoppegynger og pornofilm. Du vil også kunne deltage i vores konkurrence der kører under hele Outgames.

Se programmet for Pride Square her.

Ses vi?