Sent i seng i går og tidligt op her til morgen. På den ene side syntes vi at vi snart har været klar et stykke tid til at åbne shoppen, og på den anden side mangler der stadig rigtig mange småting vi gerne vil finjustere og tilrette. Vi brugte formiddagen til at få lagt billeder på de sidste par produkter der mangler, samt sikre at alle produkter som minimum har en kort beskrivelse.
Klokken 12 åbnede vi så. Fluebenet i "Shoppen er lukket" blev fjernet, og åbnings-kampagne bannerne blev aktiveret på Boyfriend.dk.
Vi sad spændte og kiggede i shoppens ordresystem. Var der mon nogen der rent faktisk havde set frem til dette tidspunkt lige så meget som vi havde, og ligefrem ville besøge shoppen straks den blev åbnet? Jo minsandten - den første bestilling blev afgivet kun fem minutter over 12, og flere fulgte i de følgende minutter. Fantastisk!
Nu kan vi gå i gang med at pakke bestillingerne. Vi kan først sende pakkerne på tirsdag når Danmark vågner efter påsken, og det kan forhåbentlig give os lidt ekstra overskud til at få det hele sendt afsted korrekt her i starten.
Vi er svært tilfredse over at det er lykkes at få alt klar til den store dag. Der mangler stadig mange ting, f.eks er der mange tekster vi gerne vil forbedre, og mange produkter der kun har en engelsk tekst. Det har været et stort arbejde indtil nu, og mange timer og aftener venter forude hvor vi kan finpudse på produktbeskrivelser mv.
Vi vil meget gerne høre fra jer der har besøgt shoppen. Hvordan var oplevelsen og helhedsindtrykket af at bevæge sig rundt i shoppen, og hvis du har handlet - hvordan var oplevelse bestillings- og betalingsflowet. Telefonen er åben hele dagen i dag, og ellers kan der skrives til info@homoware.dk
Fortsat god påske til alle
Med venlig hilsen
Drengene fra Homoware
søndag den 12. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar