Vi er blevet spurgt hvorfor vi genåbner Homoware søndag midt i påsken, hvor den efterfølgende mandag er en helligdag uden mulighed for at afsende de indløbende ordrer.
Vi har helt bevidst valgt at lægge åbningen på denne måde for at få en "blød" opstart. Vi er selv meget spændte på åbningen og kan kun gætte på hvor mange kunder der kommer forbi shoppen de første dage, om vi har købt nok varer hjem til vores åbningstilbud og om vi i det hele taget har nået at få styr på alt det praktiske i at ekspedere, pakke og sende hver ordre uden at lave fejl.
Derfor vil vi gerne give os selv den ekstra dag når vi åbner så vi kan tilpasse os de rutiner. Vi bestræber os på fortsat at yde den samme gode kundeservice som altid Homoware har været kendt for, og helligdagene gør at vi kan fokusere og pakke de indkommende ordrer i vores eget tempo, hvilket hjælper os til at undgå at lave fejl.
At vi åbner søndag i påsken betyder altså at varer bestilt søndag, mandag og tirsdag i løbet af dagen afsendes tirsdag aften, og at alle gerne skulle modtage deres varer onsdag.
Vi glæder os rigtig meget til at sige velkommen i shoppen om 10 dage og 14 timer :-)
onsdag den 1. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar